Prisen på 75.000 kr. kan gå til en ildsjæl eller forening i Furesø.

Det er Nordea fonden der også i år uddeler deres ”Gør det muligt” pris, til en person eller en forening, der har gjort sig særligt bemærket ved at yde en ekstraordinær indsats for at fremme børn og unges muligheder for at dyrke sport og idræt.

Så hvis din forening eller nogle personer i foreningen efter din mening har gjort sig fortjent til denne pris, så send en indstilling til Nordea i Farum eller Værløse. Skriv udenpå kuverten: ”Gør det muligt prisen 2010”.

Der vil komme indstillinger fra hele landet, og den endelige vinder af de 75.000 kr. vil blive annonceret under DR’s gallashow ”Sport 2010”, der afholdes den 8. januar 2011.

Skulle det ske, at den der indstilles fra Værløse hhv.  Farum ikke får prisen, så vil personen i stedet i januar 2011 blive belønnet med en af de Nordea Sportspris – Det gode Liv prisen, som løbende uddeles lokalt.

Så der er ikke noget at vente på. Sørg for at sende en indstilling til Nordea, så idrætsforeningerne i Furesø Kommune kan demonstrere, at de skal på danmarkskortet i Sport 2010 udsendelsen.

Læs mere om ”Gør det muligt prisen” på www.nordea.dk/gdm, hvor det også er muligt at indstille. Det er også muligt at hente en folder i den lokale Nordea filial.

Husk at indstillingerne skal være hos din lokale Nordea filial senest den 12. november 2010.